Socialdemokratiet FILIZ SARAH THUNØ
Filiz portræt

Folketingskandidat for Greve-kredsen

Byrådsmedlem i Roskilde kommune

Mærkesag: Børn, skole & uddannelse


Pasningsordning - 0-5 årige

Hvorfor?

Vores samfund er indrettet så stort set alle forældre er på arbejdsmarkedet. Børnene skal oftest passes uden for hjemmet. Uanset om valget falder på dagpleje, institution eller privatpasning for barnet, bør der sættes god tid af til indkøring af barnet.

Kommunens dagtilbud skal sikres rolige og trygge forhold, hvor børn kan lege, lære, udvikle sig, gå på opdagelse, bruge deres fantasi og få omsorg, boltre sig og fordybe sig, lære af de voksne og hinanden. For at skabe de bedste vilkår for børn der begynder i pasningsordning, skal de fysiske rammer være i orden og pasningen skal varetages af uddannet personale, hvor normeringen af ansatte og børn skal stemme overens.

Jeg vil arbejde for, at det kommunale tilbud for børnepasning skal være et trygt sted at aflevere sine børn. Når man er småbørnsfamilie, er tiden en vigtig faktor. Derfor skal vi politikere sikre institutionspladser i nærmiljøet.

Når kerneopgaverne om at styrke børnenes socialisering og udvikling skal prioriteres i dagtilbuddet, bør det være i et tæt samarbejde med forældrene. Medarbejdernes bør derfor kvalificeres til at varetage denne pædagogiske opgave.

Målsætninger:

Normeringer

Tid til indkøring

Prioritering af socialisering og udvikling

Fokuseret brobygning

Grundskole, SFO & klub - 6-15 årige

Hvorfor?

Jeg mener, at folkeskolen skal udgøre den største og vigtigste investering i vores fælles fremtid, fordi den er vores fælles kulturinstitution, hvor vores børn skal lære meget, også meget som ikke umiddelbart kan måles, vejes eller testes. Folkeskolen har en vigtig rolle i at uddanne og opdrage vores børn til at begå sig i samfundet, som handlekompetente mennesker. Derfor skal vi også kigge på folkeskolens udfordringer. Jeg vil arbejde for, at der skal være kvalificerede lærere til at undervise på skolerne, og at alle lærere og pædagoger kan tilbydes faglig og pædagogisk efteruddannelse, som politisk skal prioriteres højt.

Børn er forskellige og lærer på mange forskellige måder. Kommunens folkeskoler og SFO'er bør være tilpasset til forskellige læringsstile og alle børn i grundskolen bør få den mest optimale undervisning. Dette sikres blandt andet ved at optimere skolernes fysiske rammer; såvel inde og som udearealer.

Jeg vil arbejde for tid til samarbejde mellem skolernes personale og klubpædagogerne, for at sikre alle børns trivsel. Meget viden om barnet går tabt, når fagpersoner ikke får talt sammen. Samarbejde kan også styrke overgangen mellem SFO og klub, mellem fritidsklub og ungdomsklub og videre til ungdomsuddannelse.

Børn der er ordblinde, har psykiske diagnoser eller handikap, bør få den rette hjælp til at gennemføre grundskolen optimalt. Nogle børn får sociale udfordringer, udvikler angst eller kæmper med dårligt selvværd. Uanset udfordring, skal alle børn mødes med omsorg. Alle børn har et potentiale, som lærere, pædagoger og forældre, bør sætte fokus på at fremme i fællesskab. Klubpædagoger med den rette viden, indsigt og kompetencer bør spille en større rolle, når det handler om at tage hånd om de særligt sårbare elever. Et udvidet samarbejde mellem skoler og institutioner vil medføre en større synergi i den pædagogiske og faglige udvikling, i børnenes hverdag.

Skolebestyrelserne, som er valgt af skolernes forældrekreds, skal fortsat arbejde med skoleudvikling, og være en integreret del af skolepolitikken i Roskilde. Jeg vil arbejde for, at de bringes endnu tættere på udvikling af den konkrete politik, som udarbejdes på politisk niveau, for området.

Målsætninger:

Styrkelse af børns handlekompetencer

Efteruddannelse skal prioriteres

Læringsstile som indsatsområde

Pædagogisk og faglig indsats skal følges ad

Ungdomsuddannelse, skole og klub - 15-18 årige

Hvorfor?

Alle unge mennesker har ret til at tage en uddannelse. De unge skal guides i deres fremtidsvalg, så de kender til alle deres muligheder. Hvis de oplever et nederlag, fortryder deres valg, eller deres kompetencer og uddannelsen ikke stemmer overens, bør der være hjælp at hente. Derfor vil jeg arbejde for en styrket kommunal ungeindsats, som dels skal bygge bro imellem den unge, grundskolen og ungdomsuddannelserne og dels afklare og guide den unge i dens valg og muligheder. Hvis den unge skal bruge hjælp til at gennemføre sin uddannelse, bør den kommunale ungeindsats være klar med ordninger som ungeguides eller mentorer, for at den unge kan få de mest optimale forhold for at gennemføre uddannelsen. Det samme gælder, hvis den unge fortryder sit valg af uddannelse, bør den kommunale ungeindsats stå klar til at gribe den unge, og guide den videre i skole eller arbejde.

At sikre de unges muligheder for at gennemføre en uddannelse, bør altid være den højeste prioritering på området.

I Roskilde kommune er der fortsat tilbud om socialisering og læring i aftenklub og ungdomsskole. Disse tilbud skal styrkes, så de bliver et aktivt tilvalg for den unge at benytte, også efter grundskolen. Klubberne bør lave opsøgende arbejde i forhold til de unge, så de kan befinde sig der, hvor de unge er. Jeg vil arbejde for at styrke ungdomsklubbernes og ungdomsskolernes tilbud og muligheder for de unge, så også de unge der ikke ønsker et etableret fællesskab, kan vælge disse tilbud til.

Jeg vil desuden arbejde for at etablere steder i vores udearealer, som de unge kan benytte i deres fritid. Særligt i udkantsområderne mangler børn og unge opholdssteder i byområderne.

Målsætninger:

Styrket kommunal ungeindsats

Socialisering i klub og ungdomsskole

Etablering af opholdssteder

Fokuseret brobygning